Blog Image

Tom Skovgaard - Ragtime & Swing Piano

YouTube - Repertoire - Blog - Calendar

See YouTube videos here: Tom Skovgaard's YouTube channel

Blog: Arrangementer - Repertoire - CD - Musik - Mekanisk Musik Museum (Om MMM her)

Tom Skovgaard plays swing, ragtime, boogie and stride solo piano, in the style of Fats Waller, James P. Johnson, Jelly Roll Morton, Scott Joplin, and others.

Tom Skovgaard spiller den gamle ragtime, swing, boogie og stride solo pianogenre, og har samtidig spillet i jazzbands, i rockband og været barpianist. Repertoiret i ragtime og swing piano stilen omfatter Fats Waller, Jelly Roll Morton, Scott Joplin, James P. Johnson og en lang række traditionelle jazz- og swingnumre. Bloggen her handler mest om denne musik.

Piano Battle 2010 i Ballerup 5. marts

Arrangementer Posted on 2010-02-13 15:21

Så er der klar til Piano Battle 2010 i Baghuset i Ballerup fredag d. 5. marts! Se mere på “pianobattle.dk” hjemmesiden her.

Vi bliver 5 pianister/sangere: Niels Andersson, jazzpianist, Morten Wittrock, blues/rock-pianist og -sanger, Jes Holtsø, bluessanger og –pianist og mundharpespiller, Lasse Jensen, boogie-pianist, og Tom Skovgaard, ragtime&swing-pianist.

Sted: Reeh’s Baghus, Sct. Jacobsvej 1, 2750 Ballerup
Dato: Fredag d. 5. marts
Tid: Kl. 19,30
Entré: 80 kr.



Fra Piano Battle 2009

Musik m.m. Posted on 2010-02-13 15:17

Her to korte klip fra Piano Battle 2009 i Ballerup i marts 2009. Det første min “Jingles” (James P. Johnson), som er på CD’en fra arrangementet, og det andet en stride-duo med Jean-Baptiste Franc – “Sweet Georgia Brown”.

<!– WriteFlash('’); //–>

<!– WriteFlash('’); //–>



Stephanie Trick

Musik m.m. Posted on 2009-08-26 22:22

Stephanie Trick er en ung amerikansk pianist fra St. Louis som dyrker den gamle autentiske stride og ragtime solo pianostil og excellerer i fremførelsen af numre som Handful of Keys (Fats Waller), Carolina Shout (James P. Johnson), Fingerbreaker (Jelly Roll Morton) og en masse andre af de gamle mestres herlige numre!

Stephanie Trick har udgivet et par dejlige CD’er, som kan købes på CDBaby, og der er også masser af videoer på YouTube med Stephanie Trick, som har YouTube hjemmesiden:
http://www.youtube.com/user/stephtrick

Se fx disse YouTube klip – en solo og en duo:

<!– WriteFlash('’); //–>

<!– WriteFlash('’); //–>



CD “Piano Battle 09” klar!

Info Posted on 2009-07-08 20:14

Så er CD’en med optagelser fra forårets piano battle i Reeh’s Baghus i Ballerup 13. marts 2009 klar! Se cover (tegnet af Erik Løfqvist) og CD’ens indhold ovenfor.

CD’en kan købes på nettet hos CDBaby – link her – mere følger om et release-party!

Læs mere på den nye hjemmeside “pianobattle.dk” – link her!



Piano-Night 13. marts 2009 – Plakat!

Arrangementer Posted on 2009-02-15 21:24

“Ragtime, Stride, Boogie & Blues Piano-Night” fredag d. 13. marts 2009 i Baghuset i Ballerup. Læs mere her – og på Kultunaut, bl.a. vedr. billetbestilling, her.



Fra Boogie Festival Bruxelles 2008

Musik m.m. Posted on 2009-01-13 15:09

Bruxelles er en af de europæiske byer som har en årlig Boogie Festival med boogie woogie piano for fuld udblæsning med nogle af de bedste navne i genren. Den 8. Brussels Boogie Festival fandt sted 28. – 30. november 2008, og specielt lørdag aften var der fremragende boogie leveret af – naturligvis – Axel Zwingenberger (“THE king of boogie woogie” som arrangørerne skriver) og ikke mindst også af Joerg Hegemann, som spiller fantastisk boogie i Albert Ammons stil!

Ved boogiefestivalerne er der en dejlig tradition for jamsessions på et par opretstående efter de officielle koncerter – og det er lige før at disse jamsessions slår de officielle koncerter! 🙂 På billederne nedenfor ses den unge danske boogiepianist Lasse Jensen i pianoduo med Axel Zwingenberger – og på det ene billede med 4 pianister i fuld gang på de to klaverer. Det kørte bare derudad! Lasse Jensen kan opleves i Baghuset i Ballerup fredag d. 13. marts 2009 på ”Ragtime, Stride, Boogie & Blues Piano Night” – se link andetsteds på siden her.

Links
Brussels Boogie Festival 2008
Axel Zwingenberger
Joerg Hegemann



Ragtime, Stride, Boogie & Blues Piano-Night 13/3-2009

Arrangementer Posted on 2008-11-16 22:56

Glæd jer til næste ”piano-night” klaverbokser-træf i Baghuset i Ballerup fredag d. 13. marts 2009 kl. 20,00! Vi bliver 4 pianister, som – på skift – vil levere forrygende solopiano i de gamle udødelige genrer inden for swing, ragtime, stride, boogie og blues:

– Jean Baptiste Franc (stride, swing og blues)
– Morten Wittrock (blues, boogie, rock)
– Lasse Jensen (boogie, blues)
– Tom Skovgaard (ragtime, swing, trad.jazz)

Jean Baptiste Franc er en ung fransk jazzpianist, som er en af europas helt fremragende ”stride”-pianister – i den autentiske stride-pianostil, som blev spillet af nogle af Jean’s inspirationskilder Don Lambert, Fats Waller og James P. Johnson! Jean har spillet i både Europa og USA og har bl.a. spillet med Fats Wallers guitarist Al Casey og med Django Reinhards bassist Alf Masselier. Se Jean Baptiste Franc’s hjemmeside her.

Morten Wittrock er en forrygende blues/boogie/rock pianist og –sanger! Morten har udgivet CD’er med bl.a. Martin Roy Wade og Will Thommas og har samarbejdet med store danske navne som Søs Egelind og Amin Jensen. Se Morten’s hjemmeside her – og MySpace-side her.

17-årige Lasse Jensen fra Ringsted er et forholdsvis nyt ansigt på den danske jazzscene, men Lasse har allerede markeret sig både i Danmark og i udlandet som en suveræn boogiepianist! Lasse har gæstet flere boogie-festivals og har spillet sammen med bl.a. ingen ringere end Axel Zwingenberger – og Lasse kan levere herlig boogie og blues! Se Lasse’s side på YouTube her – og nyd lige den her boogie! J

Og jeg selv vil servere nogle af de dejlige gamle ragtime, swing- og traditionelle jazznumre som aldrig dør, bl.a. numre af Fats Waller – se fx Honeysuckle Rose, fra den forrige piano-night i Baghuset i marts 2008, på YouTube her.

Og hvis alt ellers falder i hak, så bliver Yamaha-flyglet i Baghuset suppleret af et Yamaha-klaver, så vi får mulighed for at diske op med et par duo swing- og boogie-numre for 2 klaverer i aftenens løb!

Vi ses i Reeh’s Baghus i Ballerup d. 13. marts 2009 kl. 20,00! Glæd jer!



Jørgen Bendixen’s debut CD

Musik m.m. Posted on 2008-11-10 16:21

Min jazzmakker i “Tom og Jørgen’s jazzduo” debuterede for nylig med en CD: “SHE – A Love Story”. Jørgen Bendixen er en fremragende sanger som synger mange genrer ud over den jazz og swing, som vi spiller sammen, bl.a. danske og svenske viser, revyviser, Tom Lehrer, John Mogensen m.m. og – som her på CD’en – amerikansk country og ballader.

CD’en indeholder 12 dejlige sange bygget op over en kærlighedshistorie, og det er skøn afslappende musik i gode arrangementer og et dejligt genhør med bl.a. Me and Bobby McGee, Sunday Mornin’ comin’ Down, Always on My Mind og She – samt, i en fin duet med Stine Findsen: Oh, How I Miss You Tonight.

Se Jørgen’s hjemmesiden her: http://www.bendixen-jbx.dk/



Herlig jazz og swingpiano i København

Musik m.m. Posted on 2008-09-20 11:32

Der er masser af god jazz i København her i weekend’en i den første “Harbourjazz” 19.-21. september. Og bl.a. kan man høre den Fats Waller inspirerede unge franske pianist Jean Baptiste Franc, der spiller i Thorvaldsens hus både fredag, lørdag og søndag! Jean Baptiste spiller vidunder swing- og stridepiano – ved siden af de andre genrer han mestrer – og han vil både spille solo og i trio sammen med Hugo Rasmussen (bas) og Tom McEwan (trommer).

Det bliver helt sikkert en god jazz-weekend i København! Link her:
http://www.harbourjazz.dk/



Ragtime og Swing på Radio10fm

Musik m.m. Posted on 2008-09-17 20:44

Lokalradioen “Radio10fm, Hele Halsnæs Lokalradio”, som har base i Frederiksværk og sender på 98,2 FM (kabel 87,7), har på fredag d. 19. september kl. 18-19 en times optagelse fra Ølsted Vise- og Musikforening, hvor jeg for nylig spillede swing og ragtime og fortalte om den dejlige gamle solopiano jazzmusik, som jeg dyrker.

På radioens hjemmeside kan man se dækningsområdet – link her:
http://www.radio10fm.dk/



« PreviousNext »